Autoimmunitet – en mulig årsag til svær astma?

Astma er en hyppig sygdom: mellem 5-10% af alle danskere oplever i løbet af deres liv astmasymptomer. De fleste astmapatienter kan med inhalationsbehandling opnå god kontrol over symptomerne og leve et helt normalt liv. Men en lille andel udvikler svær astma; disse patienter oplever mange symptomer, og isæt meget hyppige astmaanfald, trods behandling med høje doser astma medicin. Ca. 8 % af alle astma patienter udvikler tegn på svær astma, og vores forskning har vist at ca. 10 000 voksne danskere lider af svær astma. 

I dag ved vi ikke ret meget om, hvorfor nogle mennesker udvikler svær astma. Men der er god grund til at tro, at det er andre sygdomsmekanismer, end dem der driver mildere astma: I modsætning til mildere astma, der i starter i barndom og ungdom, starter svær astma i mange tilfælde omkring 40-50 års-alderen. Det kan enten være hos personer der aldrig har været lungesyge før, eller hos personer med mildere astma siden ungdommen. 

Svær astma påvirker livskvaliteten på mange måder; det kan være svært at passe sit arbejde og tage sig af sin familie, og mange patienter oplever at de må kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor er der brug for at udvikle nye og bedre behandlinger til svær astma – men først bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der forårsager sygdommen. I Forskningsenheden for Lungesygdomme på Bispebjerg Hospital har vi derfor i en årrække forsket i svær astma, og der kommer i disse år meget ny og vigtig viden ud, som ser ud til at kunne hjælpe vores patienter bedre.

Et meget interessant emne, som vi forsker i aktuelt, er betydningen af autoimmunitet ved svær astma. En gruppe canadiske forskere gjorde for nylig et vigtigt fund, som kan komme til at ændre den måde vi forstår svær astma på og dermed bane vejen for helt nye behandlingsformer. De canadiske forskere, Professor Param Nair og Dr Manali Mukherjee undersøgte luftvejsprøver fra patienter med meget svær astma, og fandt at nogle af dem havde udviklet såkaldte autoantistoffer. Antistoffer er en naturlig del af kroppens forsvar mod infektioner og beskytter os normalt mod at blive syge. Men ved udvikling af autoantistoffer vender kroppens immunforsvar imod sig selv og angriber kroppens egne celler. Autoimmunitet kender vi allerede som en vigtig sygdomsmekanisme i andre sammenhænge, fx i udviklingen af leddegigt.

Autoimmunitet og inflammation

Ved svær astma ses der en kraftig betændelsestilstand i luftvejene, kaldet inflammation. En vigtig inflammationscelle er den eosinofile celle, som udsender en række enzymer, blandt andet eosinophil peroxidase (EPX), der normalt er med til at bekæmpe parasitter i kroppen, men som kan forårsage irritation, hævelse og slimdannelse i luftvejene. Professor Nair og Dr Mukherjee fandt, at patienter med svær astma havde udviklet autoantistoffer imod de eosinofile celler. Disse antistoffer kan blive dannet i luftvejene, når der er mange eosinofile celler og kan så aktivere cellerene til at frigive endnu mere EPX-enzym. De opstillede derfor den hypotese, at astma patienter med svær eller langvarig eosinofil inflammation i luftvejene efterhånden er under så meget stress i deres immunforsvar, at de udvikler autoantistoffer imod de eosinofile celler, og dermed indtræder en ond cirkel, hvor inflammation driver mere inflammation og fører til svære astmaanfald.