Sund aldring - også vigtig for lungerne

KOL er blevet beskrevet som en form for tidlig aldring af lungerne: Forskning i sund aldring kan måske føre til bedre behandlinger til KOL-patienter. I denne temaartikel sætter vi fokus på hvad aldring er, og hvad det betyder for lungernes sundhed.

Vi lever i en verden, hvor den forventede levealder stiger, og snart vil én ud af hver fjerde europæer være over 65 år gammel. Selvom dette er en positiv udvikling, der kan tilskrives faktorer såsom bedre levevilkår og medicinske behandlinger, sætter den øgede andel af ældre borgere et pres på sundhedssektoren, fordi en høj alder er den største risikofaktor for at udvikle kroniske sygdomme. Et tydeligt eksempel på, at en høj alder også gør os mere sårbare overfor akut sygdom, kunne ses, da vi blev ramt af COVID-19, hvor dødeligheden var omkring 100 gange større, blandt ældre borgere end den var blandt de yngre.

Hvorfor bliver vi ældre?

Ny forskning tyder på, at skader på vores DNA (arvematerialet), spiller en central rolle i aldringsprocessen. Disse skader opstår både som følge af processer inde i kroppen, men også ved ydre eksponering oven for f.eks. UV-stråler fra sollys eller kemikalier i tobaksrøg. Skader på DNA bliver repareret på forskellige måder og en vigtig spiller når det kommer til DNA-reparation er nicotinamid adenin dinucleotid (NAD).

NAD blev først beskrevet i litteraturen for over 100 år siden, og har sidenhen vist sig at være nødvendig for omkring 500 forskellige reaktioner i kroppen, herunder DNA-reparation. Når man bliver ældre falder kroppens NAD-niveauer, muligvis som følge af akkumulerede DNA skader. Mange forskere er derfor i gang med at undersøge, hvorvidt man blandt ældre borgere og syge, kan øge mængden af NAD i cellerne og derved bidrage til DNA-reparation. 

Hvorfor er dette relevant i forhold til lungerne?

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en af de hyppigste årsager til dødsfald i den vestlige verden. På grund af at sygdommens karaktertræk ligner lungernes naturlige aldring, dog i en mere drastisk form, er KOL blevet betegnet som en accelereret aldring af lungerne. KOL er primært forårsaget af rygning, som også vides at medføre skader på vores NDA. Desuden tyder noget på en ringere DNA-reparation i cellerne tilhørende mennesker med svær KOL. Det er derfor sandsynligt, at det vil have gavnlige effekter på KOL-symptomer, hvis man kan øge cellernes evne til at reparere DNA. 

Forværringer i KOL-symptomer (også kaldet eksacerbationer), er ofte forårsaget af en virusinfektion. Det kan tænkes, at en bedret evne til at reparere skader på DNA, også vil gøre os mere robuste overfor virusinfektioner. For mennesker med KOL vil dette kunne betyde, at de oplever færre forværringer af deres KOL-symptomer og dermed en stabilisering af sygdommen. 

En af måderne, hvorpå kroppens NAD-niveauer kan øges, er ved at indtage forskellige former for vitamin B3, deriblandt Nicotinamid Ribosid (NR), Niacin og Nicotinamid Mononucleotid (NMN). En af de store fordele med forskning i denne type behandling, er at disse vitaminer har meget få bivirkninger og desuden, er relativt billige og tilgængelige for den brede befolkning.